hvad er CCC?

Velkommen til CCC - Cocktails Culture Celebrations!


CCC er ikke blot en cocktailbar - det er et levende udtryk for en passion for cocktails, kultur og fejringer.
Ejet og drevet af Lasse 'Lama' Marcher og Kristina 'Tweety' Refmor, er CCC mere end blot et sted at drikke - det er et sted at opleve.

Med tre unikke etager, hver med sin egen charme og formål, inviterer CCC dig til at udforske og nyde.

I stueetagen finder du vores cocktailbar, hvor vi forkæler vores gæster med håndværksmæssigt fremstillede cocktails af absolut højeste kvalitet.
Vi lægger vægt på lokale råvarer og håndplukker de bedste danske akvavitter og gin for at give dig en unik smagsoplevelse.
Vi har også udenlandske produkter, men fælles for alle flasker, er at de er nøje udvalgt, til at give dig den bedst mulige oplevelse.
I stueetagen byder vi tillige på hyggelige oplevelser med blandt andet quiz, karaoke og musik.

I kælderen venter vores spillested på dig, hvor live musik, comedy shows, foredrag og dansefester mødes.
Det er et sted, hvor man kan lade sig rive med af rytmerne, grine med hinanden, lære noget nyt og skabe minder sammen med venner og bekendte.
Kælderen bruges også som selskabslokale, for såvel firmaer som private.
Det hvælvede loft skaber en intim hulestemning, uanset om man er mange eller få.


På første sal finder du vores elegante selskabslokale, det perfekte sted til at fejre livets store øjeblikke.
Vi tilbyder den ideelle ramme til alt fra fødselsdage til jubilæer og alt derimellem.
Her er lyst og venligt, med en privat tagterrasse som en eksklusiv tilføjelse.
Tagterrassen kommer herudover i brug sommeren over, for dig der ønsker at nyde et glas vin eller en cocktail i solen.

Hos CCC ønsker vi, at hver gæst skal føle sig som en del af en privat fest, blot i det offentlige rum. Derfor lægger vi vægt på en afslappet atmosfære,
uanset om du er i arbejdstøj eller smoking.
CCC er et sted hvor du kan nyde cocktails af allerhøjeste kvalitet, spændende specialøl, og spiritus fra øverste hylde i godt selskab.
Her kan du komme som du er, sammen med andre, eller helt alene.
Den inkluderende atmosfære gør at du ikke behøver tilbringe aftenen alene, selv hvis du ikke ankommer sammen med nogen.

Vi er stolte af også at tilbyde et bredt udvalg af alkoholfri alternativer, der ikke kun smager fantastisk,
men direkte matcher vores signaturcocktails i kvalitet og smag.

Hos CCC handler det om at forkæle vores gæster på enhver måde mulig.
Her er det smagsoplevelsen der er i fokus, frem for branderten.

Kom og deltag i vores passion for cocktails, kultur og fejringer hos CCC - hvor hver dag er en fest, og du altid er velkommen!


N.B. Vi tilbyder i øvrigt også smagninger og kurser, så du kan få lov at se vores passion helt tæt på, og opleve den selv.