Tilbage til Alle begivenheder

Det Næste Kapitel - Tang, Taarnhøj og Robertson

Yes! Nu sker det – det næste kapitel.

De tre komikere Jacob Taarnhøj, Simon Tang og Johnny Robertson har slået sig sammen på en klubtour, hvor nærvær, velskrevede jokes og – ikke mindst – kærligheden til at give publikum den liveoplevelse af standup, de fortjener, er i højsædet!

Om showet siger Jacob, Simon og Johnny:
“Vi har alle udgivet shows i starten af 2025 – og siden har vi knoklet løs for at finde vores nye, bedste materiale!
Fem minutter er hurtigt blevet til ti, som er blevet til tyve, femogtyve – endda tredive! Og nu har vi tilsammen nok, vi kan være bekendt at vise jer. Vi vil derfor elske at se jer til Det næste kapitel!


OM DE TRE KOMIKERE

Johnny Robertson – du kender ham måske fra:
Da han vandt DM i Standup 2022, eller fra 2019, hvor han optrådte som et af “de tre nye håb” ved Zulu Comedy Galla. Eller måske fra sit første soloshow Marathon Latter på YouTube, der blev prisnomineret ved UP Festival 2024.

Simon Tang – du kender ham måske fra:
Sit seneste soloshow på YouTube, Hele Molevitten, der vandt prisen for Årets Debutshow ved UP Festival og nu er blevet set over 100.000 gange. Eller måske fra Zulu Comedy Galla, hvor han blev talentprisnomineret i 2020!

Jacob Taarnhøj – du kender ham måske fra:
Stormester eller sine legendariske optrædener i alt fra Comedy Aid og DM i Standup til Zulu Comedy Galla.
Sine to onemanshows Krøllehjern og Standard på TV 2 Play er en magtdemonstration i opfindsomhed, original præcision og det virtuose standup-univers, som Taarnhøj har givet os.

Forrige
Forrige
27. november

Det Ukendte Show November